top_ny.jpg

Om LEGO® House


LEGO® House er Billunds nye attraktion – Ta’ hele familien med!

 

Er du klar til en unik LEGO® oplevelse, som du ikke finder andre steder i hele verden? I LEGO House møder du millioner af LEGO klodser og masser af legemuligheder. Programmér robotter i Robo Lab. Lav din egen film i Story Lab. Byg flotte fisk i Fish Designer og se dem komme til live i det digitale akvarium. Det og meget mere møder dig i det 12.000 m2 store LEGO House.

Om oplevelserne i LEGO House

LEGO® House byder på kreative oplevelser både med og uden billet. Med billet får du adgang til de seks Oplevelseszoner. Uden billet kan I besøge LEGO Square, legepladserne på vores ni tagterrasser, gå på opdagelse i LEGO Store, og få velsmagende madoplevelser krydret med LEGO sjov i en af de tre restauranter.

Med din billet og dit armbånd får du adgang til alle oplevelser i LEGO® House! Her kan du starte din tur op ad Epic Stairs - trappen ved Tree of Creativity. Træd ind i Masterpiece Gallery og bliv inspireret til uendelige byggemuligheder!

Fortsæt til vores fire farvekodede Oplevelseszoner, hvor børn i ALLE aldre kan lære gennem leg:

· Red Zone: Spontan kreativitet og fribygning

· Green Zone: Rolleleg med dine egne figurer og historier

· Blue Zone: Test dine kognitive evner

· Yellow Zone: Her er følelser en del af legen

 

Slut i History Collection, hvor du kan følge tidslinjen og få hele LEGO historien.

 

Find ud af mere på www.LEGOHouse.com