Helt tæt på
Internationale kunstnere har blandt andet skabt kæmpe løver, elefanter og gorillaer i sandet, og nu er det muligt for nysgerrige sjæle at komme helt tæt på de vilde dyr. Den smukke sandskulpturpark er på størrelse med en fodboldbane, og er oplagt til dejlige oplevelser med hele familien.

En tur på savannen
Kom indenfor og hils på de vilde dyr – det er umuligt ikke at lade sig fascinere af skulpturernes flotte detaljer. Undervejs på gåturen i parken kan man blive klogere på dyrene; hvad vejer eksempelvis et næsehorn?

Sandkunst i børnehøjde
Får børnene lyst til at gøre de dygtige sandskulptører kunsten efter, kan de prøve kræfter med at trylle sandkorn om til figurer, vejledt af sandkyndige medarbejdere i Lalandia.