En hjertesti er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo. Stien kan anvendes hele døgnet og af alle. God fornøjelse på stien!

Hjertestien er etableret for at give mulighed for sunde, sjove og spændende oplevelser i Billunds kultur og natur. Flere steder krydser eller følger den andre stier som Skulpturstien, LEGO Company stien og Billund Kommunes Trampesti. Følg de hvide og røde pæle med skilte.

Hjertestien, der er indtegnet på kortet, er i alt ca. 9 km lang, men der er gode muligheder for både at afkorte og forlænge turen ved at benytte de mange øvrige stier i områderne. Der er plads til både sjov, leg, hygge og oplevelser i smuk natur, samt at opleve byens kultur.

Både børn og voksne fra lokalområdet har været med til at fremstille skulpturerne på ruten.

Stien er lavet i samarbejde med Billund Rotary Klub.

Skån miljøet – smid dit affald i skraldespanden eller tag det med hjem.

Hunde skal holdes i snor.

God fornøjelse!
Har du spørgsmål om hjertestier, aktiviteter eller andet er du velkommen til at kontakte Lokalforeningen Billund.