Helt tæt op ad LEGOLAND® tårner sig et fortryllet slot

Flyt ind på slottet

Kongedømmet summer af forventning og begejstring. Mens alle gør sig klar til ridderturneringen, kan I gøre jer klar til en dejlig dag og en god nats søvn. I bor lige ved indgangen til LEGOLAND® og kan sove som seje prinsesser, modige drageriddere og tossede troldmænd. Vær med i den kongelige banket i hotellets egen Tournament Tavern Restaurant, hvor I kan følge med i kokkens tilberedning af den lækre menu.

I Drageridderværelset er kampen om skatten i fuld gang. Kom kongen til undsætning, når den onde drageridder forsøger at stjæle skatten. En modig ridder er allerede på vej ned ad vindeltrappen og har brug for din hjælp, så I alle kan nyde dagen i LEGOLAND®.

I troldmandens magiske observatorium bor I sammen med troldmanden og hans lærlinge. Her glitrer bogreolen og tryllestavene af magi. Tegn i sol, måne og stjerner leder jer den helt rigtige vej til dejlige dage og rolige nætter i LEGOLAND®.

Prinsessen er ved at gøre hesten klar til den store turnering. Sammen med hendes ven, Hofnarren, kan I hjælpe hende med at øve sig i at jonglere, så hun er klar til at optræde. I Prinsessens værelse kan I nyde en dejlig nats søvn – og være helt klar til både turneringen og en skøn dag i LEGOLAND®.