Ny udstilling - "BESAT - Esbjerg 1943"

Se Esbjerg i 1930'erne og kom tæt på den lokale historie fra besættelsesårene.

Den nyudviklede udstilling "BESAT - Esbjerg 1943" viser hverdagslivet i Esbjerg under besættelsen. Gæsterne bevæger sig gennem kælderrum, besøger dagligstuen og køkkenet, går ind i vaskerummet og ud i baggården. Måske bliver der blæst luftalarm.

Undervejs møder gæsterne Jørgen Hansen, der eksporterer fisk, husmor Inge Hansen, deres modstandsaktive teenagesøn Jens og hushjælpen Gerda, der hver især tumler med et problem. Kan udstillingens gæster hjælpe dem med at løse det?

"BESAT - Esbjerg 1943"er på én gang underholdende og tankevækkende.

 

På Esbjerg Museum kan du også opleve

  • Den permanente udstilling ”Esbjerg Bymiljø” med torv, havn, købmandsforretning og lejligheder fra ca. 1930
  • Den permanente udstilling ”MODSTAND – Esbjerg Ribe Bramming 1940-45” om modstandsarbejdet under besættelsen i de tre byer.

 

 

Åbningstider 2018

Torsdag - søndag kl. 10.00 - 16.00

Lukkedage: d. 24/12, d. 25/12, d. 26/12, d. 31/12 og 1/1.

 

Nye åbningstider fra 2019

1/9-31/5:

mandag - fredag kl. 13-17

lørdag - søndag kl. 10-16

(Mulighed for åbning for daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner torsdag - fredag kl. 10-13)

1/6-31/8: alle dage kl. 10-17

Skolernes efterårsferie uge 42 og vinterferie uge 7 samt påskeugen: alle dage kl. 10-17

Lukkedage: d. 24/12, d. 25/12, d. 26/12, d. 31/12 og 1/1.